Seværdigheder

Fregatten JYLLAND - verdens største eksisterende sejlskib - fantastisk oplevelse, uanset om man har maritime interesser eller ej...
At tænke sig, man i 1860 var i stand til at beregne og bygge skibe af den dimension - ja, se det selv.

Fregatten JYLLAND ligger i fregathavnen kun 3 minutter til fods fra madsens bed & breakfast - og der er masser af andre oplevelser på havnen at tage sig til.

Glas for alle pengene.....
Vi har i Ebeltoft et stort antal anerkendte glaskunstnere. Disse har deres værksteder rundt i by og omegn - og hvis du er glasinteresseret kan du passende besøge Glasmuseet - som ligger blot 2 min. gang fra madsens bed & breakfast... Lige ved havnekajen..

Ebeltoft gamle rådhus...
Ja - det er vel Danmarks mest berømte rådhus. Et sødt lille romantisk sted - midt på torvet - hvor kærligheden smelter sammen i en helhed når brudepar efter brudepar lader sig forevige på den gamle stentrappe...